Om Ø Festival
En ny tradition i hjertet af sommeren
Ø Festival blev skabt i 2024 med en drøm om at forene musik, natur og fællesskab i en festivaloplevelse ud over det sædvanlige. Midt i den danske sommer, på naturskønne Langeland, samles festivalgæster for at opleve en festival, der hylder den unikke ø-kultur – med nærvær, ro og eventyrlyst i centrum.
Fra starten har Ø Festival været mere end musik. Festivalen er et sted, hvor gæsterne kan dykke ned i oplevelser, der rækker ud over koncerterne – fra havkajakture og saunagus til croquis i det fri og lokale madoplevelser. Med en stærk forankring i lokalmiljøet har festivalen også fokus på at fremhæve øens ildsjæle, producenter og natur.
Med sin første udgave i 2024 lagde Ø Festival kimen til en ny tradition, hvor gæster år efter år kan tage del i en festival, der ikke kun handler om store musikalske øjeblikke, men også om at finde sin egen rytme i den smukke, afslappede atmosfære.
Ø Festival er skabt i samarbejde med Foreningen Langeland Sammen, Broløkke Herregård og Good Boys Agency.
2024 musikprogram:
LUCKY LO X GULDIMUND X BATHSHEBA X USSEL X JJ PAULO X WHEN SAINTS GO MACHINE X NIKO BLONDE X ELLA AUGUSTA X TINA DICKOW X JULIE PAVON X ALEX VARGAS X COCO O. X GRETA X ANNE LINNET X KARL WILLIAM X HVALFUGL X AYSAY X SMAG PÅ DIG SELV X FRØJDE X VAKT X ASTA A X ASKE SKAT X NIKO CORLIN X DR. ROLF & EMINENCERNE


