24.-25.-26. juli 2025, kl. 11-01
Campingpladsen er åben fra lørdag d. 19. juli – søndag d. 27. juli 2025
Sørg for at have din billet klar i indgangen, når du ankommer. Så får du hurtigt dit armbånd til festivalen. Vi kan scanne din billet både digitalt og på print.
Du kan købe dine billetter her.
Det er tilladt at komme og gå fra festivalpladsen med et gyldigt festivalarmbånd.
Det vil på festivalpladsen være muligt at betale med alle gængse typer betalingskort i festivalens barer og madboder, og der kan også indsættes kontanter på festivalens kontantkort, ved festivalens billetkontor, ved indgangen. Det er ikke muligt at betale med mobilepay.
Det er muligt at køre i bil direkte til festivalpladsen, hvor der er gratis parkering for alle gæster med et gyldigt festivalarmbånd fra lørdag d. 19. juli kl. 09.00 til søndag d. 27 juli kl. 11.00 i uge 30, 2025.
Det er også muligt at tage bussen direkte fra København til Rudkøbing, billet kan bookes direkte hos Flixbus her: Indsæt gerne et direkte link til Flixbus kbh-rudkøbing her. Lokale busbilletter kan bookes her.
Vi tilbyder forskellige overnatningsmuligheder. Du kan vælge at købe en campingbillet, hvor du selv medbringer dit eget telt, campingvogn eller autocamper, eller du kan vælge at overnatte i et af vores hyggelige glampingtelte eller tenthouses. Se mulighederne her.
Der vil være toiletter og badefaciliteter på campingpladsen. En lille kiosk & café vil sælge mindre snacks, drikkevarer og morgenmad og der vil også være en foodtruck i campingområdet. Der opsættes fælles gasgrill til fri afbenyttelse for campinggæster og ift. dagligvareindkøb på campingen, så anbefaler vi at gå på opdagelse i butikkerne i Rudkøbing by.
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad & drikke ind på festivalpladsen. Der vil være et bredt udvalg af mad og drikkeboder på på festivalpladsen.
Det vil være tilladt at medbringe egne campingstole på campingpladsen og festivalpladsen samt mulighed for at leje campingstole i festivalens grejkiosk. Der vil være nogle områder på festivalpladsen, hvor campingstole ikke er tilladt.
Husk den varme trøje til om aftenen, samt et picnic-tæppe til at slå jer ned på. Det vil være muligt at benytte vores garderobe mod betaling. Det koster 25 kr. at lægge sin jakke eller taske i garderoben.
Ø Festival har til formål at fremhæve, hvor fantastisk Rudkøbing er, og derfor rækker vores program ud over aktiviteterne på festivalpladsen. Vi har slået os sammen med lokale butikker og virksomheder for at skabe unikke og uforglemmelige oplevelser for dig og din familie. Læs mere her.
Der er god tilgængelighed rundt på pladsen – dog er det græsarealer, det skal man være opmærksom på. Der vil være et handicaptoilet.
Har du et spørgsmål der ikke er svaret her kan du skrive til os på:
langeland@gb-agency.dk
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.