Vil du deltage med en madbod
på Ø Festival?

Vi søger passionerede madaktører, der brænder for at servere lækre, lokale smagsoplevelser for festivalens gæster. Ø Festival – Langeland finder sted torsdag, fredag og lørdag i uge 30 på den smukke Rue Mark. 

Vi søger særligt lokale madaktører, som hylder lokale råvarer, kvalitet og gode madoplevelser for både store og små. Vi søger alt fra små pop-up-virksomheder til større restauranter, der bidrager til festivalens levende og indbydende stemning.

Vores madvision - hvad søger vi?

Lokale råvarer og lokale aktører
 Vi vil gerne have så mange lokale producenter og restauratører som muligt med, så vi sammen kan vise Langelands rige udvalg af friske og smagfulde råvarer og produkter frem.

Mad til alle
Festivalen skal kunne tilbyde noget for alle smagsløg – fra de klassiske festivalretter til kreative vegetariske og veganske alternativer, børnevenlige måltider, samt mad og snacks til de sene nattetimer.

Smuk og indbydende mad og bod
Vi opfordrer til at man kommer med en flot madbod, med veludførte menuskilte, facadeskilt og en flot æstetik, der passer til madbodens koncept og bidrager til festivalens stemning og atmosfære.

God service og smil
 Vi værdsætter venlig og imødekommende betjening, der giver festivalgæsterne en positiv oplevelse.

Rimelige priser
Det skal være muligt for alle at få noget lækkert at spise uden at skulle tømme hele pungen, så alle opfordres til at have en prisvenlig ret på menuen.

Ansøg om en madbod

Er du klar til at være en del af Ø Festival – Langeland? 

Læs vores rammer og vilkår og udfyld ansøgningsformularen, og fortæl os om dit koncept og hvad du kan tilbyde. Efter vi har modtaget din ansøgning, vil vi sende dig en opfølgende mail med svar på om vi har mulighed for at tilbyde dig en plads.

Vi ser frem til at høre fra dig og til at skabe en fantastisk festivaloplevelse på Ø Festival – Sammen!

Rammer og vilkår for madboder kan læses her.
Deadline: 15. Jan. 2025

Scroll to Top