Østen

I 2024 udgav Østen for første gang nogensinde musik i eget navn. Det startede med udgivelsen af singlen ‘Regn’, og siden er det gået stærkt. Singlen blev udnævnt til P3’s ”ugens uundgåelige” og fik positiv opmærksomhed fra flere toneangivende medier. I efteråret fulgte Østen op med debutalbummet ’Daylight’, der udforsker temaer som rodløshed, depression og frygten for at miste. Musikken skaber en personlig fortælling om Østens liv og går med hans unikke tekster og stærke produktioner lige i hjertet på lytteren. Før den aarhusianske musiker kastede sig ud i sin solokarriere, arbejdede han i kulissen på sange sammen med navne som Artigeardit og Barselona. Du kan se frem til en koncertoplevelse, der bliver siddende længe efter, den sidste tone er spillet.

Scroll to Top